|
|
|
|
|
|
|
Anmeldelse
Af Finn Langkjær
Musikfestivalen havde onsdag besøg af engelsk orgelspils »grand old lady«, den adlede organist, Gillian Weir.
Undertegnede hørte hende første gang i en svensk TV-udsendelse for mange år siden, hvor hun fortalte om og spillede musik af bl.a. Bach.
Videoknappen blev trykket ind, og jeg kan stadig nyde programmet.
Det var - og er - en stor pædagogisk præstation og en åndelig formidling, netop de to ting, der lå Bach på sinde i hele hans virke: Inde i den noget »akademiske, pædagogiske musik« at gemme et musikalsk og åndeligt budskab, der på helt enestående vis stadig taler stærkt til mennesker i dag.
Gillian Weir formidlede netop dette i Sorø Klosterkirke i Bachs »klaverøvelser«. Små orgelkoraler af forskellig kompleksitet og måske til forskelligt brug, indrammet af hans med god grund berømte Præudium og fuga i Esdur.
Netop i præludiet og fugaen, der mestrer hele tre temaer, symboliserende Treenigheden, får Bach helt ubegribeligt en sammenhængende enhed ud af denne sammenfletning.
Gillian Weir formåede både i det lille format og i denne store og mægtige indledning og afslutning at udrede alt dette med pletfri teknik, de helt rette tempi og den erfaring og indsigt, der gør trinet op til den fuldendte kunstner.
Matte hun komme igen også fremover!
Sorø, 12-7-2002